Ansøgning om udfordringsopgaven
Jeg har idag fået godkendt min ansøgning om mit udfordringsprojekt. Jeg udfordrer mig selv ved at starte et projekt som omhandler at jeg skal være kreativ ved at male med forskellige akryl farver på forskellige størrelser lærreder. Jeg skal prøve at genskabe et billede/maleri og prøve at male noget "ud af hovedet", hvor jeg vil forfølge de tanker, mønstre og former er undervejs dukker op.
Emne:
At male på et lærred.
”At udtrykke kreativitet og visualisering i form af farver på et lærred”.
Begrundelse for emne:
Jeg kigger oftest på forskellige malerier og bliver fascineret af at et maleri kan fortælle en historie. Jeg finder det ligeledes interessant at en tegning eller et billede kan være en anvendelig kommunikationsmetode.
Det kan lyde som en nem opgave at male på et lærred, men jeg finder det ikke let og derved er det en stor udfordring for mig.
Kan jeg egentlig selv male et maleri? Og hvordan gør jeg det?
Dette projekt vil blive en udfordring for mig, da jeg ikke før har prøvet at male på lærred og jeg har endnu ikke haft ro til at sætte mig ned og påbegynde sådan en kreativ proces.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang med denne udfordring og jeg vil lade mig inspirere af det der lige falder mig ind eller det jeg lige har i mine tanker. Jeg ønsker efter den afsluttende proces af projektet, at blive bedre til at håndtere og videregive mine erfaringer og oplevelser af denne aktivitet.
Jeg tænker ligeledes at dette projekt er et projekt som også kan laves med en brugergruppe af f.eks. børnehavebørn, voksne mennesker med f.eks. en senhjerneskade samt andre typer af brugergrupper.
Jeg vil kunne videregive mine erfaringer og oplevelser til en gruppe brugere/borgere efter at jeg har udfordret mig selv og lært hvordan det er at arbejde med sådan et projekt/forløb, hvor kreativiteten og individualiteten er i fokus. Dette projekt vil ligeledes kunne hjælpe en gruppe borgere/brugere til at finde ro og fordybelse samt det vil give en god motorisk træning.
Fremgangsmåde: Hvor og af hvem vil du søge hjælp og vejledning
Jeg vil søge hjælp og vejledning ved en bekendt som maler sine egne malerier. Derudover vil jeg finde vejledning og hjælp på internettet og lade mig inspirere.
Jeg glæder mig til at komme igang og se hvordan det kommer til at se ud :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar