tirsdag den 6. januar 2015

Specialisering - Naturfænomenet vulkaner - Klar til fremlæggelse og fremvisning

Forberedelse til fremlæggelse og fremvisning til seminarindkaldet d. 9-10 januar 2015

Da jeg desværre ikke kan deltage på seminarindkaldet og gruppe fremvisningen af vores fælles specialiserings projekt, har jeg udarbejdet nogle kreative ting og udformet nogle plancher, som min gruppe medbringer til fremvisningen.

Her er billeder af min kreative proces :)

God fornøjelse i weekenden.









Færdig og klar til min gruppe :) 

Udfordringsopgave - Produkter klar til fremlæggelse og fremvisning på seminariet d. 9-10 januar 2015

Udfordrings projekt klar til fremvisning 

Da jeg desværre ikke kan deltage på seminariet i den kommende weekend, har jeg udarbejdet nogle brochurer der beskriver mit projekt og som beskriver mine refleksioner og valg i løbet af projektet, som er en inspiration til andre. 

Og ligeledes mine færdige udfordringer, som der er blevet 2 produkter ud af :) 
Min gruppe medbringer det på seminar indkaldet. 

God fornøjelse

De ting som skal medbringes på seminariet :) 

Opgaver og brochurer

Udfordrings produkterne - 2 malerier/billeder

fredag den 2. januar 2015

Udfordringsopgave - Aflevering ;)

Udfordringsopgave FÆRDIG

Så blev jeg færdig med min udfordringsopgave. Det har været et rigtigt spændende projekt, som har udfordret mig, hvilket var mit mål for projektet. Jeg synes også at der er kommet nogle flotte produkter ud af mit projekt. 

Da jeg ikke kan deltage under fremvisning af min udfordringsopgave på seminariet d. 9-10. januar 2015, har jeg skrevet en længere opgave og udarbejdet nogle brochurer som jeg videregiver til min studiegruppe ;) 

Jeg har afleveret min opgave på Black Board, under VNT Net, Aflevering også under min afleveringstråd. 

God fornøjelse :) 





torsdag den 1. januar 2015

Udfordringsopgave - 2. maleri udfordring udført

Malet 2. maleri

Jeg har idag brugt dagen på at male mit 2. maleri/billede som en afslutning på mit udfordrings projekt. Jeg fandt idag hurtig en ro og fordybelse, som jeg tror jeg har taget med mig fra første forsøg på min udfordring (1. maleri/billede), hvilket jeg synes var en god oplevelse. 

Jeg havde idag ingen forestillinger om hvordan billedet skulle ende ud i, så tankerne fik frit løb og der blev anvendt lidt mørke farver fremfor dem jeg anvendte på mit første maleri.  

Nedenfor ses billeder af min maleproces. 
















fredag den 26. december 2014

Specialisering - Naturfænomenet vulkan - Evaluering i samspil med børnene


Evaluering af projektet i samspil med børnene

Vi finder det væsentligt, at børns læring sker gennem oplevelse, udforskning og opdagelse. Og dermed også gennem deres egne erfaringer.Vi har erfaret efter evaluering af projektet, at vores udklædning ikke kun var sjov for børnene, men den vakte ligeledes deres interesse, hvilket vi kunne mærke i overgangen fra før vi havde udklædning på, til efter vi klædte os i udklædning. Børnene spurgte mere ind til eksperimenterne og ville også selv gerne prøve udklædningen “for at prøve at være kloge videnskabsmænd.” Derfor kan vi på udklædningen konkludere, at det kan være et positivt værktøj i formidlingen af svære naturvidenskabelige emner.

I vores interne evaluering af projektet vurderer vi, at det har været et vellykket projekt. Vi har desuden evalueret sammen med børnene, hvor vi derfra kan konkludere, at børnene har fundet projektet spændende og de ligeledes har fået en større viden omkring emnet. Vi vurderer også, at børnenes faglige nysgerrighed indenfor dette emne er øget.

Nedenfor ses billeder af den samlede evaluerings proces i samspil med børnene. Børnene kunne nu forklare os deres erfaringer og oplevelser indenfor naturfænomener som vulkaner og vulkanudbrud, hvilket var meget interessant og spændende at observere og høre deres forklaringer og beskrivelser på :)













Udarbejdet af: Birthe, Connie, Christina og Sanne
Pædagogstuderende Net
UCSyd Aabenraa

Specialisering - Naturfænomenet vulkan - Tegneproces om vulkaner (visualisering)

Visualisering af naturfænomenet vulkaner, som børnene tegner


Børns læring styrkes gennem visualisering. Når børn oplever visualisering og ser billeder, kan de bedre forestille sig det viste fremfor hvis det bare er i tale eller i tekst de ser eller får det at vide. 

For at afslutte vores projekt valgte vi at børnene hvis de ønskede det, kunne tegne en tegning omkring emnet vulkaner. Børnene afspejlede sig i hinanden og alle børnene deltog i tegneprocessen, og synes det var spændende og sjovt at se hinandens tegninger. Børnene tegnede med vandfarver, og efterfølgende blev deres tegninger/malerier af vulkanerne hængt op på stuen, som de daglig kigger på og snakker om :) Nedenfor ses billeder af tegneprocessen. 




















Specialisering - Naturfænomenet vulkan - Fremvisning af vulkan videoklip efter børnenes efterspørgsel...

Fremvisning af videoklip af vulkan udbrud efter børnenes efterspørgsel


På 2. dagen sagde børnene at de ønskede at se videoklippet om vulkaner og vulkanudbrudene igen. Vi viste dem klippet igen og de udviste stor begejstring og kunne genkende noget af det fra det samme viste klip, som igår. Børnene kunne ligeledes drage deres egne erfaringer fra deres egne vulkan eksperimenter, hvilket var spændende for os voksne at observere.

Det er vigtigt at børnene føler ejerskab i projektet, hvilket de gjorde i forbindelse med deres ønske om igen at se videoklippet om vulkaner. Nedenfor ses billeder hvor børnene er meget optaget af at se vulkaner (børns læring styrkes gennem visualisering).