Biotopopgave 4 - Skriftlig beskrivelse og begrundelse af valg af aktiviteter og arbejdet på biotopen

Sanne Troelsgaard

Værksted, Natur og Teknik

Aflevering mandag d. 9. juni

Biotopopgave 4

Jeg har gennem denne net periode valgt at bygge videre på biotopopgaven 3, hvor jeg tidligere beskrev at jeg ville samle skrald med en gruppe børn (miljømæssig), se hvad mulighederne ville være for en hulebygning (anvende naturens egne ressourcer og materialer), jeg ville ligeledes prøve at lave fælder med nogle brugere (fangst af forskellige dyr) samt jeg ville finde frem til hvad der for mange år siden, tidligere har været på netop mit biotopområde (kulturhistorisk). 

Jeg har arbejdet indenfor 4 områder i denne net periode som omhandler:

- Kulturhistorisk

- Miljømæssig

- Dyreliv

- Diverse

Kulturhistorisk

Baggrunden for etableringen af mit biotopområde

Jeg synes det kunne være interessant og spændende at finde frem til hvad der har været på mit biotopområde for mange år tilbage og dette har jeg fundet frem til ved gå på det lokale historiske arkiv i byen, hvor mit skovområde og biotop har beliggenhed.

Jeg snakkede med en ældre kvinde som har været ansat på dette lokale arkiv i mange år og har mange års erfaring i netop at finde frem til hvad byen Vejen har været omfattet af for mange år tilbage og hvad der har ligget på mit biotopområde.

Mit biotopområde beskrives således:

Grønne områder
Grønt område ved Hvedevænget i Vejen 
Position: 55° 28' 13.08" N, 9° 7' 41.69" E 
Grønt område med løvtræer, stisystem, sø.   

Jeg fandt frem til følgende oplysninger på Vejens lokale historiske arkiv:

Det grønne område som i dag er mit biotopområde blev i 1960´erne, kaldt for Karens Mark, hvor der lå 3 landbrug, Svendsminde, Gejlgård og Taborgård. Gårdejer, E. Grue Sørensen ejede Taborgård. Taborgård ejede hele området, i 1962 afgav gården jord til fabriksbrug, hvor der i dag er anlagt fabrikken Dong Energi. i 1966 oprettes en kommuneplan. Kommunen køber noget af jorden efter april 1962. De efterfølgende år følger man ikke den formodede dispositionsplan. De 3 gårde, sælger yderligere jord til kommunen og der bliver etableret grønne områder også kaldet det grønne bælte. I 1967 bliver gaden Hvedevænget anlagt. Den 12.06 1967 beslutter sognerådet at der skal være stisystem ved det grønne bælte (som i dag er mit biotopområde). Forhandling mellem beboerne og byplanudvalget erklærede beboerne sig indforstået med, at de to dele (gader) blev forbundet med stisystem og grønt område.

Det har været et meget interessant og givtig møde nede på den lokale historiske arkiv, da det gav mig et godt indblik i, hvad der har været på min biotop og hvordan den gennem årene har ændret sig til dette grønne område, som vi kan opleve i dag.

Jeg kan nu i forhold til denne baggrundsviden jeg har fået, videregive og forklare på et forståeligt og pædagogisk  niveau, de børn/bruger jeg har med på min biotop, historikken bag mit skovområde og hvad der netop i denne skov tidligere har været beliggende.   

Et frø – en plante - mælkebøtte tema

Mit biotopområde er omfattet af forskellige planter, og en plante kommer af oprindelse fra et frø. Jeg har haft forskellige børn/brugere med på mit biotopområde, og de har oftest spurgt mig hvor en mælkebøtte kommer fra, dette har jeg reflekteret over, og jeg synes det kunne være interessant at finde frem til mælkebøttens baggrund. Derfor har jeg defineret hvad et frø er, samt hvad en plante er, for at finde frem til historien omkring mælkebøtten.  

Hvad er et frø?

Et frø består af to-tre elementer; skal, kim og frøhvide. Frøhvide findes dog ikke i alle frø. Kimen består desforuden af tre yderligere delelementer; rod, knop og blade. Skallen er vævet fra den plante, frøet stammer fra. Dette væv skal beskytte frøet fra forskellige udefrakommende risikofyldte situationer såsom stød, mavesyre og frost. Kimen kan i overført betydning opfattes som fosteret - det der senere bliver til planten. Knoppen er den der vokser sig op over jorden og kimbladene tilfører den nødvendige næring. Frøhviden indeholder kulhydrat, protein eller olie og tilfører den allerførste næring til plantens vækst. www.skoven-i-skolen.dk/content/frø-og-spiring

Et frø er altså et forstadie til en plante, i og med frøet ved de rette omgivelser begynder at spire og udvikle sig. De fleste danske kulturplanter formeres ved frøformering, det gælder f.eks. for størstedelen af havens grønsager (herunder også vores planter; nemlig tomaten og agurken) og krydderurter og for landbrugets afgrøder som f.eks. kornarterne, majs, roer og bælgplanter. http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Almen_botanik/formering_(Fr%C3%B8planter)/formering_(Fr%C3%B8planter_-_Have-_og_jordbrug

Hvad er en plante?

Oftest betegner mennesker en plante, som et velkendt begreb omfattende urter, træer, buske, blomst, blade, stængler, stammer eller rødder. Planter (latin: plantae) defineres som en autogrof organise, som selv er i stand til at skaffe sig stof og energi til at leve i. Disse planter kan formere sig med anisogameter (forplantning gameter som enten er en hanlig (sædcelle) eller hunlig (ægcelle).

Planter har en stor betydning for både dyr, mennesker og klima. Planterne er pga. fotosyntesen (sammensætning, levende organismer, solenergi) kilden til den ilt som alle dyr og mennesker indånder. Planter har stor betydning for dyr, som anvender planten til fødekilde ved at spise den, men planten har ligeledes stor betydning for mennesket indenfor medicin og symbolik. Træer er en vigtig kilde til brændsel og tømmer.

Derved kan jeg definere hvor vigtig, betydningsfuld og livsgivende planter er for mennesker og dyr.

Mælkebøtte

Mit biotopområde er omfattet af mange smukke gule mælkebøtter og jeg synes det ville være interessant at finde frem til mælkebøttens historie, hvor jeg derefter kan forklare mine brugere, hvor mælkebøtten oprindelig kommer fra.

Almindelig mælkebøtte (taraxacum officinale – fandens mælkebøtte, løvetand) har sin slægt i kurvblomstfamilien. Den vokser i tempererede egne på den nordlige halvkugle, i Sydamerika og på New Zealand. Det er en meget almindelig plante, der etablerer sig på alle former for lysåben jord. Planten har en kort lodret stængel. Alle plantedele indeholder hvidlig mælkesaft, der misfarver hud og tøj med brunlige pletter. De grønne blade er rige på A- og C-vitaminer, og de kan bruges som salat. Blomsterne kan bruges til fremstilling af vin, urtete eller kryddersnaps, eller gul farve. Blomstrende mælkebøtter kan med deres gule overflade danne farvestrålende malerier i landskabet, som omfatter en smuk natur og kultur.

Jeg kan nu forklare mine brugere/et barn hvad kendetegnene for en mælkebøtte er:

-          -  Mange små, solgule blomster i kurve, yderst nedadbøjede bægerblade

-          -  Små faldskærmslignende frø i hvidlige, kuglerunde hoveder

-          -  Tyk pælerod og hvid mælkesaft

Miljømæssig

Når jeg har gået ture på min biotop eller har færdes på området, har jeg lagt mærke til at den har været forurenet af forskellige typer skrald såsom tomme dåser, kartonaffald, papir samt forskellige plastelementer. Jeg har derfor haft vægt på at ville lave en aktivitet som skulle omhandle ”skraldedag”, hvor jeg sammen med en gruppe børn/brugere ville fjerne det skrald som ligger på min biotop, hvor jeg derefter vil forklare de deltagende børn/brugere hvordan skrald og forurening kan ødelægge vores smukke natur og grønne områder.

Jeg anvendte b. la. disse billeder nedenfor, som forklaring på hvordan affald og skrald kan forurene vores natur og for at forstærke og hjælpe dem i deres forståelse på, hvor vigtigt genbrug og miljøet er for vores natur. Efterfølgende er de deltagende børn blevet mere opmærksomme på, at når de har noget affald skal de smide det i skraldespanden og ikke smide det ude i naturen. Jeg forklarede dem ligeledes hvor alt vores affald kommer hen, når skralde bilen kommer og henter vores affald. Vores affald kommer på en stor forbrænding, hvor affaldet bliver sorteret og noget bliver brændt og andet bliver anvendt til grenbrug.

Skrald og affald i naturen

Forbrændings plads

Genbrugstegn

Dyreliv

Kartoffelfælde

I min biotopopgave 3, lavede jeg forskellige aktiviteter og tiltag som omhandlede dyrelivet på min biotop. Jeg har i denne periode afprøvet forskellige ting som omhandler forskellige smådyr på mit biotopområde.

Jeg har sammen med et barn lavet en aktivitet som omhandler en kartoffelfælde. Vi anvendte 2 økologiske kartofler, en ske, snor og en kniv. Under aktiviteten og fremstillingen af fælden snakkede jeg med barnet omkring hvilke dyr der kunne komme i vores fælde, hvilket gav en god 1:1 kommunikation. Ligeledes blev barnets finmotorik anvendt, hvor der var fokus på at lave små huller i kartoflen men en kniv og binde små knuder af snoren. Pædagogens rolle/min rolle var at hjælpe, støtte og forklare barnet hvordan man skulle hule kartoflen med skeen, og anvende kniven rigtig, så man ikke kom til skade.

Efterfølgende gik vi ned i biotopen med dem og placerede dem i skovbunden, hvor vi afventer om der er fangst i fælden.

Farvefælder - insektjagt

Jeg undersøgte VNT bloggen, http://vaerkstednaturteknik.blogspot.dk/search/label/F%C3%A6lder og fandt emnet fælder, som gav mig inspiration til at afprøve farve fælderne med forskellige farver af karton.

Jeg havde en gruppe børn med, som syntes det var meget sjovt at lægge farvefælder i skovbunden også afvente, men desværre blev der ikke lokket mange insekter til. Vi vil på et senere tidspunkt afprøve denne aktivitet igen, for at se om det så vil lykkedes at, lokke flere forskellige insekter til.

Fuglemad ophæng i træer

Hvilke fugle færdes på min biotop? For at finde frem til det, har jeg sammen med en brugergruppe hængt majskugler op i forskellige træer på biotopen. Børnene syntes det var sjovt at hænge dem i træet, og vi oplevede mens vi var på biotopen at der kom en solsort og spiste lidt af majskuglen, men nåede desværre ikke at tage et billede af det, som dokumentation.

Jeg vil senere hen selv prøve at fremstille fugle mad af forskellige slags kerner, havregryn osv. også ophænge dem nede i min biotop.

Tegne aktivitet af dyr

Jeg spurgte en gruppe børn omkring hvilke dyr de tror der lever på biotopen og om de kunne tegne nogle af dem. Børnene fandt denne aktivitet interessant og sjov, og fik en god relation til hinanden hvor de snakkede sammen omkring forskellige dyrearter.

Dyredukketeater i biotopen

Der lever mange forskellige dyr i en skov og ude i naturen. Jeg har nogle små fingerdukker, som kan anvendes til dukketeater. Jeg synes det kunne være interessant og sjovt hvis jeg medbragte disse under et biotopbesøg, hvor jeg havde børn med, som kunne lege med dem. Jeg spurgte børnene om de ville være en del af et dukketeater, hvor dukkerne skulle være små dyr. Det ville de gerne og påtog sig med det samme dyrene på fingerne og begyndte at lege og lave sjove lyde, hvor de forestillede de forskellige dyr. Det var en sjov og meget givtig aktivitet, hvor jeg brugte aktiviteten som en lydleg, hvor de skulle sige og gentage de forskellige lyde, som dyrene udtrykker i den virkelige verden. Børnene fandt det ligeledes sjovt og sagde efterfølgende at det ville de gerne prøve igen en anden dag, hvilket var en positiv succes.

Diverse aktiviteter

Hulebygning

Der er noget magisk over huler. Børn bygger oftest huler og når vi kravler eller træder ind i hulens mørke og stemningsfulde univers, kan vi forestille os lige, hvad vi har lyst til. Fantasien bliver her anvendt i stor grad. I hulen er der tyst, og ingen kan se, hvor vi er. Det er som at træde ind i en anden verden. I hulen er alt muligt! Vi skal blot fange hulens egen stemning g snart er leget godt i gang.

Når der skal bygges en hule, med anvendelse af naturmaterialer, går det allerbedst, når vi kikker godt på det, vi har med at gøre, og forsøger at fornemme, hvilke muligheder der er i netop det, vi står med. Vi skal skabe og bygge ud fra materialerne, stedet, vores kreativitet og fantasi, men også stemningen

De børn jeg havde med, har før prøvet at bygge huler, inde som udenfor. De synes huler er hyggelige og sjove at lege i.

Jeg fandt sammen med børnene, et godt og sikkert sted i biotopen, hvor netop denne årstid der er over os lige nu, har hjulpet til at hulestedet er lukket i form af de grønne og tætte bladene. Børnene samlede pinde de fandt i skoven og vi lagde dem ved hulens indgang. Børnene fandt denne aktivitet sjov og syntes det var sejt og spændende at skulle bygge sin egen hule.  

Motorik og balancetræning

Naturens egne ressourcer kan bruges til forskellige lege og b. la. de væltede træer i min biotop kan bruges på motorisk og balance træning, som jeg har afprøvet med en gruppe børn. De fandt det lidt svært, men syntes det var sjovt at gå på line og at skulle kravle over træer og holde balancen. Denne aktivitet har styrkes deres grov motorik samt en styrkelse af deres balance.

Naturens skabning

I naturen kan der findes mange ting, som kan relateres til kendte objekter. Under en gåtur fandt barn og jeg en gren, som barnet straks opfattede som en rive. Barnet syntes det var mærkeligt at der pludselig lå en rive i skoven, som var lavet ud af en gren. Jeg forklarede at dette skyldtes naturens egne skabninger, som er interessant at tænke på.

Jeg vil løbende gennem sommeren besøge og lave forskellige aktiviteter på min biotop, b. la. fremstille eget fuglemad, lave min egen fuglehus som skal sættes ned på biotopen o. lign.

Litteraturliste

Bog

Edlev, Lasse Thomas Natur og miljø i pædagogisk arbejde 2. udgave. 3. oplag 2012. Munksgaard, København 2008

Ringsted, Susanne og Jesper Froda Plant et værksted 2. udgave, 5. oplag 2003. Hans Teitzels Forlag, København.

Nissen, Dorte K. Rhode Danmarks natur - Vilde planter 2012, Nordisk Forlag A/S, København

Webadresser

www.skoven-i-skolen.dk/content/frø-og-spiring

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Almen_botanik/formering_(Fr%C3%B8planter)/formering_(Fr%C3%B8planter_-_Have-_og_jordbrug

Udarbejdet af: Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net, PN12522.